Fraråd dig at låne fra din fremtid

For nylig var jeg ude at spise med en ven, som fortalte mig, at han som ung ikke sparede nogle penge, fordi han var sikker på, at han ville tjene mere senere i livet. Hans tankegang var: "Hvorfor skulle jeg leve som om jeg var fattigere nu, når jeg ved, at jeg ikke vil være det senere?"

Det, min ven beskrev, kaldes for forbrugsudjævning af økonomer. Ideen er at bruge penge i et nogenlunde jævnt tempo gennem livet i stedet for at lade forbruget svinge afhængigt af ens formue og indkomst. Dette indebærer, at unge mennesker bør spare lidt (eller endda optage gæld) for at nyde deres nuværende livsstil og så senere øge deres opsparing for at kompensere.

Jeg forstår logikken. Hvis du vidste præcist, hvad dine fremtidige pengestrømme ville være, kunne du timere dit forbrug perfekt, så du hverken skulle bekymre dig om at overspende eller at spare for meget. Dine penge, der går ud i dag, kunne dækkes af penge, der kom ind i morgen, og omvendt.

Men selvom idéen lyder godt i teorien, så fungerer det ikke altid i praksis. Problemet er, at vi ikke har nogen rimelig sikkerhed omkring vores fremtidige pengestrømme. Som et resultat kan vi ende med at spare for lidt eller tage for meget gæld, når vi er yngre, og senere opdage, at vores fremtidige indkomst ikke er tilstrækkelig til at holde os flydende.

Problemet med min vens logik og med forbrugsudjævning generelt, er afhængigheden af den tidligere rute. Det vil sige, for at nå fremtiden, skal man overleve fortiden. Hvis du benytter forbrugsudjævning, og du oplever en økonomisk nedtur, kan det være, at du ikke overlever det. Lad os se på et eksempel for at illustrere denne pointe.

Tænk på en person, der finansierer sin livsstil i 20’erne. Vedkommende lægger alt på kreditkortet og fortæller sig selv, at de vil tilbagebetale det senere med fremtidige indtægter. For de ved det, er de dybt i gæld. Faktisk bliver de så bagefter, at deres bil bliver inddraget, og de kan ikke længere komme til arbejde. Kort tid senere mister de deres job og falder ned ad en økonomisk skråning derfra.

Var denne person på vej til at tjene og spare flere penge over tid? Sandsynligvis. Som de fleste mennesker ville de sikkert have nået et punkt i deres karriere, hvor deres indkomst steg, og de sparede mere. Desværre fik de aldrig chancen for at opleve det, fordi deres forbrugsvaner førte dem ned ad en anden vej.

Derfor er afhængighed af den tidlige rute så vigtig – fordi hver handling, du tager i dag, påvirker hvad du kan gøre i morgen.

Denne idé gælder også for dine investeringer. For eksempel har jeg gennem årene fået mange spørgsmål om bogen Lifecycle Investing. Bogen prædiker, at unge mennesker bør have 100% af deres penge i aktier med lidt ekstra gearing, da dette historisk ville have givet et bedre afkast end en portefølje uden gearing.

Hvis du havde fulgt dette råd fra bogens offentliggørelse i april 2010 (og investeret i et 3x geareret S&P 500 indeksfond), ville du have overgået S&P 500 med næsten 2.000%:

Selvfølgelig er dette kun sandt, fordi amerikanske aktier ikke har oplevet et længere nedadgående forløb. Siden 2010 har amerikanske aktier undgået de langvarige fald, som investorer oplevede i 1930’erne, 1970’erne, og 2000’erne.

Selvom den historiske præstation fra denne 3x fond ser fantastisk ud i bakspejlet, er resultaterne de seneste år ikke så imponerende. I løbet af de sidste 3 år har den 3x gearerede fond præsteret stort set det samme som S&P 500, men med betydeligt mere volatilitet:

Og når jeg siger betydeligt mere volatilitet, mener jeg det. For tiden er den 3x fond cirka 33% under sine all-time highs og var nede med 77% under bunden i marts 2020:

At investere med gearing lyder let, indtil man rent faktisk skal gøre det.

På trods af den vilde volatilitet, der er forbundet med denne strategi, er jeg ikke uenig i matematikken. I min egen analyse af gearede indeksfonde har jeg fundet, at en geareret aktieportefølje i USA har overgået en ikke-gearet portefølje i alle 30-årige perioder bortset fra Den Store Depression. Med andre ord, hvis du vidste med sikkerhed, at du ikke ville opleve endnu en begivenhed som Den Store Depression (i de næste 30 år), ville du sikkert være bedre stillet ved at tilføje lidt gearing til din portefølje.

Desværre har dette argument det samme problem som argumentet for forbrugsudjævning – vi kender ikke fremtiden. Ja, en anden begivenhed som Den Store Depression er usandsynlig i de næste tre årtier, men den er ikke nul. Det er den svære del.

Selvom mange unge investorer sandsynligvis vil klare sig fint med noget gearing i deres porteføljer, er det ikke en anbefaling, jeg kan give uden forbehold. Alt hvad der kræves, er endnu et 2008, 1974 eller 1929, og dette råd falder fra hinanden.

Derfor elsker jeg Meb Fabers råd, "Bare overlev." Det er så enkelt, men alligevel så sandt. At nå til enden af din investeringsrejse i god behold er vigtigere end at maksimere dit afkast. Fordi de handlinger, du tager for at maksimere dit afkast er umulige at skelne fra dem, der minimerer det.

Det er den grusomme ironi ved investering. De mennesker, der tager meget risici (gennem store, koncentrerede væddemål), er nogle af de rigeste og fattigste investorer derude. Og denne information afsløres først, når deres væddemål udfolder sig.

Derfor bør du aldrig låne for meget mod din fremtid. For en lysere fremtid er ingen lovet.

Det kan være svært at huske dette, når det meste af det, vi har oplevet i finansmarkederne siden 2010, har været opadgående. Det er let at overbevise sig selv om, at denne trend vil fortsætte, og at du skal tage mere risiko. Den seneste handelskrig, der førte til kursfald (og delvis genopretning), kan desuden overbevise dig om dette. Men jeg ville anbefale forsigtighed.

I sidste weekend annoncerede Warren Buffett, at han ville træde tilbage som CEO for Berkshire Hathaway ved årsskiftet. Gennem hele sin karriere har Buffett i gennemsnit brugt en beskeden gearing på 1.6 til 1. Hvis den største investor gennem tidene kun har brugt lidt gearing, hvorfor skulle du så overveje at bruge mere?

God investering og tak fordi du læste!

Hvis du kunne lide dette indlæg, så overvej at tilmelde dig mit nyhedsbrev.

Dette er indlæg 449. Ethvert kode jeg har relateret til dette indlæg kan findes her med samme nummer: https://github.com/nmaggiulli/of-dollars-and-data