Fodboldspillere Rammes af HMRCs Skandale

En stigende skare af tidligere Premier League-stjerner træder frem for at beskylde finansielle rådgivere – og dermed HMRC – for det, de kalder "finansiel grooming". De hævder, at de er blevet manipuleret ind i fejlslagne investeringsordninger, som har efterladt dem med millioner i skattebøder.

Ved et fyldt møde i Westminster hørte en ny tværpolitisk gruppe om investeringssvindel emotionelle vidnesbyrd fra spillere og fortalere. Mødet inkluderede indlæg fra tidligere engelske landsholdsspillere som Danny Murphy og Brian Deane, der åbent har talt om den belastning, disse ordninger – og HMRC's forfølgelse – har haft på deres liv.

Murphy, der nu arbejder som fodboldkommentator for BBC og TalkSport, delte sin egen oplevelse af en skattegæld på 2,5 millioner pund efter at have investeret i et filmskema designet til at tilbyde skattefordele. I 2019 tabte han en retssag om 1 million pund, han havde lånt fra Coutts bank til at finansiere investeringen.

"Jeg kunne ikke forestille mig et bedre sted end en fodboldklub til at finde ofre," sagde Murphy til panelet og beskrev, hvordan spillere søgte økonomisk rådgivning fra ældre holdkammerater eller trænere, kun for at blive introduceret til rovfugtlige rådgivere. "Det handler ikke om fodboldspillere, men unge mænd, der bliver manipuleret. Folk kan ikke forstå, hvorfor de havnede i denne situation. Det får én til at føle sig dum – det tilføjer skam. Folk har været igennem helvede, og nogle er stadig derude."

Murphy, der insisterer på, at der ikke var nogen hensigt om at undgå skat, karakteriserede ordningerne som udnyttende og sagde: "Det, der skete, var grooming."

Brian Deane understregede Murphys pointe og afslørede, at konsekvenserne af dårlig finansiel rådgivning har presset nogle tidligere spillere til selvmordstanker. "Jeg har set det bryde vennernes ægteskaber," sagde han. "Det påvirker dit helbred og velbefindende."

Aktivisterne argumenterer for, at fodboldspillere – selvom de er velhavende – er blevet udnyttet i løbet af deres karrierer og er blevet uretfærdigt målrettet af HMRC. De sammenligner situationen med Post Office Horizon-skandalen, hvor nogle mener, at HMRC mangler evner eller vilje til at forfølge de reelle forbrydere bag sådanne ordninger.

"Det er en kæmpe uretfærdighed," sagde Carly Barnes-Short, medformand for Udvalget for Investeringssvindel. "Disse unge mænd blev udnyttet af dem, de stolede på til at passe på deres penge."

Alex Sobel, Labour MP for Leeds Central og Headingley, var enig: "Det er finansiel grooming." Han argumenterede for, at HMRC burde fokusere på svindlerne, ikke ofrene. Lord John Mann gik endnu længere og stillede spørgsmålstegn ved HMRC's logik i at forfølge tab på "hypotetisk indkomst" fra teoretiske investeringsafkast. "Det er ikke rigtige penge," sagde han. "Det er potentielle penge. Dette er, hvad de forfølger folk for."

Imens påpeger mange observatører den ubehagelige kontrast: mens disse tidligere atleter står over for aggressiv håndhævelse, ser teknologigiganter som Amazon og nogle ultra-velhavende individer ofte ud til at navigere i skattesystemet med langt større leniency. Problematikken er ikke, om fodboldspillere bør betale deres retfærdige andel – det bør de – men om retfærdigheden anvendes retfærdigt på tværs af alle samfundets sektorer.

En talsperson fra HMRC svarede: "Vi sympatiserer med folk, der måtte have mistet penge ved at indgå sådanne ordninger og håndterer disse sager enkeltvis, idet vi tager hensyn til alle skatteyders trivsel. Enhver, der har bekymringer om en skattepligt, bør kontakte os så snart som muligt for at drøfte muligheder."

Dette handler ikke om, hvorvidt fodboldspillere står over loven – de gør ikke. Men det er vigtigt at anskue deres historier ikke kun gennem berømmelsens eller økonomiens linse, men som advarselsfortællinger om tillid, der blev misbrugt, og systemer, der fejlede med at beskytte. Selvom det er sandt, at disse mænd blev betalt godt, var de også unge og ofte uforberedte på den finansielle verden, de blev kastet ind i. Som kravene om reform vokser, må vi håbe, at retfærdigheden bliver mere balanceret, og at fokus rettes mod dem, der konstruerer svindel, og ikke dem, der blev manipuleret. I sidste ende kræver disse problemer et humanitært svar – ikke kun en økonomisk opgørelse.