Google AI skaber smartere email-svar

Den uophørlige udvikling inden for kunstig intelligens (AI) sammenlignes ofte med de transformative kræfter fra internettet eller endda den industrielle revolution. Før AI får mulighed for at revolutionere medicin eller bekæmpe klimaforandringer, har en af branchens førende skikkelser et mere umiddelbart mål: at hjælpe os med at håndtere vores indbakker.

Demis Hassabis, administrerende direktør for Google DeepMind, afslørede på SXSW London festivalen, at hans team arbejder på "next-generation email" værktøjer — AI-assistenter, der kan sortere beskeder automatisk, svare i brugerens stemme og træffe nogle af de lettere beslutninger. Som han sagde: "Jeg ville elske at slippe af med min email. Jeg ville betale tusindvis af dollars om måneden for at slippe for det."

Denne smarte emailassistent er en del af Hassabis’ større vision for AI: et dybt personligt værktøj, der ikke blot letter det digitale pres, men aktivt beskytter brugerne mod opmærksomhedskrævende algoritmer skabt af teknologigiganterne selv. "Jeg er meget begejstret for idéen om en universel AI-assistent, der kender dig rigtig godt," sagde han. "[Det] giver dig grundlæggende mere tid og måske beskytter din opmærksomhed fra andre algoritmer, der forsøger at få din opmærksomhed."

Hassabis forestiller sig, at denne AI gør mere end blot at svare på emails. Den kunne berige vores liv med intelligente anbefalinger, automatisere huslige pligter og fungere som en form for kognitiv firewalls. "Noget, der bare ville forstå, hvad de almindelige emails er, og svare i din stil," forklarede han.

Mens han understregede, at AI's kortsigtede indvirkning er "overhypet", tror Hassabis, at de langsigtede effekter kan være "blot en ny industriel revolution." Han skønner, at kunstig generel intelligens (AGI) — en mere tilpasningsdygtig, menneskelig form for AI — kun er fem til ti år væk.

Trods tidligere antagelser om, at jagten på AGI ville blive ledet af akademiske institutioner, indrømmede Hassabis, at kampen nu er domineret af teknologivirksomheder på grund af teknologiens "øjeblikkelige" kommercielle potentiale. Denne hurtige udvikling har vakt bekymring blandt eksperter og regeringer verden over og sat gang i debatter om sikkerheden og etikken i AI-udviklingen.

"Jeg håber, at vi i det mindste kan finde fælles grund på det videnskabelige og sikkerhedsmæssige niveau," sagde Hassabis og opfordrede globale kræfter som USA og Kina til at samarbejde. "For i sidste ende er det til gavn for hele menneskeheden. Det vil påvirke hele menneskeheden."

Han forbliver forsigtig optimistisk omkring konceptet "radikal overflod" — en verden, hvor AI løser grundlæggende problemer som energimangel og skaber bred velstand. Men han stillede også et presserende spørgsmål: "Kan vi sørge for, at det bliver retfærdigt delt og retfærdigt fordelt?" og opfordrede økonomer og samfundsforskere til at udforske de mulige konsekvenser.

Men efterhånden som AI bliver bedre til at efterligne vores tale, træffe vores beslutninger og beskytte os mod digitale distraktioner, opstår der en alvorlig bekymring: Er vi ved at overgive mere end blot vores indbakker, når vi outsourcer vores daglige beslutninger og digitale identiteter?

Hvis AI begynder at tale for os, tænke for os og filtrere vores verden på vores vegne, hvad forbliver then af vores menneskelighed? I forsøget på at få mere tid, risikerer vi at give afkald på noget langt mere uundgåeligt — den subtile, ufuldkomne og dybt menneskelige oplevelse af at leve og træffe valg for os selv.