Trump skærer toldsatser på kinesiske pakker

I en kontroversiel vending har Donald Trump underskrevet en dekret, der reducerer de amerikanske toldsatser på små pakker fra Kina og Hongkong fra 120% til 54%. Dette sker blot få uger efter en stigning i toldsatserne som led i en magtdemonstration mod udenlandske importer. Den nye reduktion blev annonceret kort efter en 90-dages våbenhvile i den igangværende handelskrig mellem Washington og Beijing, og den møder allerede kritik for at begunstige kinesiske hurtigmode-giganter som Shein og Temu, mens amerikanske producenter fortsat kæmper.

Toldsatserne blev oprindeligt indført i maj for at lukke såkaldte 'de minimis-loopholes', der målrettede forsendelser under $800, som tidligere kom ind i USA toldfrit. Disse lavværdi-pakker, der ofte sendes direkte til forbrugere, har hjulpet hurtigmode-imperier med at trives, samtidig med at de omgåede importreglerne. Kritikere har længe hævdet, at denne loophole underminerede amerikansk arbejdskraft, tilskyndte til udnyttende forsyningskæder i udlandet og gjorde det amerikanske postsystem til en logistikarm for kinesiske e-handelsplatforme.

Trumps oprindelige told på 120% blev af nogle hyldet som et skridt i retning af at skabe lige vilkår. Hans beslutning om nu at reducere satsen med mere end halvdelen har dog givet anledning til beskyldninger om inkonsistens og politisk spil for galleriet.

Den flade gebyrordning på $100 per pakke forbliver i kraft, men administrationen har opgivet en planlagt stigning til $200 i juni. Den bredere toldnedskæring mellem USA og Kina reducerer de samlede importtoldsatser mellem landene med 115 procentpoint—ned til 30% for kinesiske importer og 10% for amerikanske varer, der kommer ind i Kina. ”De har accepteret at åbne op for Kina,” erklærede Trump på en pressekonference i Det Hvide Hus, men mange analytikere mener, at de virkelige vindere er de kinesiske detailhandlere, ikke de amerikanske arbejdere.

De finansielle markeder reagerede med indledende optimisme: Wall Street steg let, og europæiske aktier steg moderat. Men økonomer og handelseksperter advarer om, at den midlertidige våbenhvile mangler substans. ”Usikkerheden om, hvad der sker efter den 90-dages pause, vil holde mange virksomheder i vente-mode,” bemærkede Swissquote Bank-analytiker Ipek Ozkardeskaya og understregede, at mangel på en langsigtet løsning skaber ustabilitet for både producenter og investorer.

De minimis-reglen, der har sin oprindelse i 1930'erne for at lette rejseafgiftsrestriktioner, er blevet en lynafleder for bipartisan kritik. Mere end 90% af pakker, der kommer til USA, bruger nu denne regel til at omgå kontrol, med cirka 60% der har oprindelse i Kina. Lovgivere fra begge fløje har krævet strengere kontrol, især midt i voksende bekymringer om, at de minimis forsendelseskanaler bliver udnyttet til at importere ulovlige stoffer som fentanyl.

Trods dette virker Trumps pludselige drejning mere politisk end strategisk, hvilket rejser spørgsmål om, hvorvidt administrationen bøjer sig for presset fra store detailhandlere og kinesiske lobbyister. Amerikanske virksomheder, der kæmper for at konkurrere med Kinas stærkt subsidierede eksporter, står tilbage i forvirring. Mens virksomheder som det britisk-baserede Revolution Beauty—hvis produkter fra Kina udgør 60% af deres salg i USA—fejrer tilbageholdelsen, lider små amerikanske mærker under Trumps uforudsigelige handelsregler.

Selvom Bank of America rapporterer en voksende tro på en 'blød landing' for den amerikanske økonomi—med 61% af fondforvalterne optimistiske—rejses der tvivl om, hvorvidt Trump virkelig er interesseret i at forsvare amerikansk industri, eller blot jager kortsigtede markedsgevinster.

Trumps toldflip-flop lugter af politisk opportunisme, ikke økonomisk strategi. Ved at ændre kursen til fordel for udenlandske platforme som Shein og Temu sender administrationen et klart budskab: billige importer er vigtigere end amerikanske job. Mens Trump fremstiller dette som en diplomatisk sejr, er virkeligheden langt mere dyster—en ustabil, overfladisk pause, der gavner udenlandske milliardærer mere end arbejderklassen i Amerika. Som med mange af hans opmærksomhedsskabende tiltag synes dette at være dømt til at falde sammen under nærmere granskning.