Trump Genindfører Rejseforbud for 19 Lande

Præsident Donald Trump har underskrevet en ny eksekutiv ordre, der genindfører et omfattende rejseforbud, der berører næsten 20 lande. Dette trin blev annonceret af Det Hvide Hus sent søndag aften og begrundes med nationale sikkerhedshensyn og nødvendigheden af at "beskytte amerikanere mod farlige udenlandske aktører."
Det er nu anden gang, at Trump har indført sådanne restriktioner under sin præsidentperiode, den første gang skete i 2017 i løbet af hans første mandat.
Hvilke Lande Bliver Berørt?
Den nye bekendtgørelse forbyder statsborgere fra 12 lande adgang til USA:
- Afghanistan
- Myanmar
- Chad
- Congo-Brazzaville
- Ækvatorial Guinea
- Eritrea
- Haiti
- Iran
- Libyen
- Somalia
- Sudan
- Yemen
Desuden vil syv andre lande stå over for delvise rejserestriktioner:
- Burundi
- Cuba
- Laos
- Sierra Leone
- Togo
- Turkmenistan
- Venezuela
Rejseforbuddet træder i kraft mandag kl. 12:01 (05:01 BST) for at undgå den kaos, der opstod ved udformningen af Trumps rejseforbud i 2017. Der er ikke angivet nogen officielt slutdato for forbuddet; ordren vil blive gennemgået løbende.
Hvorfor Blev Forbuddet Annonceret?
Det Hvide Hus omtaler de nye restriktioner som "sund fornuft" og designet til at "beskytte amerikanere fra farlige udenlandske aktører." I en video delt på hans Truth Social-konto, henviste Trump til en nylig påstået terrorangreb i Boulder, Colorado, som en begrundelse for de nye restriktioner. I den hændelse blev 12 personer såret, efter at en egyptisk statsborger angreb en gruppe, der støttede israelske gidsler, ved hjælp af to brandbomber og en improviseret flammesluger.
På trods af dette angreb er Egypten ikke på listen over de forbudte lande. Trump har tidligere omtalt den egyptiske præsident Abdel Fattah al-Sisi som sin "yndlingsdiktator," hvilket understreger administrationens selektive anvendelse af nationale sikkerhedsstandarder.
Hvem Er Undtaget?
Ordren indeholder flere bemærkelsesværdige undtagelser, der tillader visse personer fra de forbudte lande at træde ind i USA:
- Atleter, der rejser til begivenheder som 2026 VM eller 2028 OL
- Iranske minoritetsgrupper med immigrantvisa på grund af religiøs eller etnisk forfølgelse
- Afganske statsborgere, der besidder særlige immigrantvisa
- Lovligt bosiddende i USA
- Dobbelt statsborgere, der også har statsborgerskab fra et ikke-restrikteret land
Udenrigsministeren kan også give individuelle undtagelser fra sag-til-sag, hvis rejsende vurderes at tjene "nationalinteressen."
Reaktion På Forbuddet
Beslutningen har affødt skarp modstand både indenrigs og udenrigs. Somalias ambassadør i USA, Dahir Hassan Abdi, udtrykte skuffelse, men sagde, at landet fortsat vil arbejde sammen med USA for at løse eventuelle sikkerhedsmæssige bekymringer. Venezuelas indenrigsminister, Diosdado Cabello, advarede om, at "det at være i USA er en stor risiko for enhver, ikke kun for venezulanere."
Demokratiske lovgivere har også fordømt forbuddet. Kongresmedlem Pramila Jayapal (D-WA) sagde, at den nye ordre "kun vil yderligere isolere os på den internationale scene," og kaldte det en udvidet version af Trumps oprindelige "Muslim forbud." Kongresmedlem Don Beyer (D-VA) beskyldte Trump for at forråde grundlæggende amerikanske værdier.
Menneskerettighedsorganisationer har også udtrykt stærk modstand. Amnesty International USA kaldte initiativet for "diskriminerende, racistisk og direkte grusomt." Human Rights First beskrev det som "endnu en anti-immigrant og straffende handling" fra Trumps administration.
Et Bekymrende Genklang fra Fortiden
Trumps oprindelige rejseforbud i 2017, der målrettede overvejende muslimske lande, blev mødt med øjeblikkelige juridiske udfordringer og landsdækkende protester. Selvom listen til sidst blev revideret og bekræftet af højesteret i 2018, blev den bredt kritiseret som fremmedfjendsk.
Præsident Joe Biden ophævede den ordre i 2021, og kaldte den "en plet på vores nationale samvittighed." På trods af advarsler fra diplomater, menneskerettighedsgrupper og medlemmer af Kongressen, bringer Trumps nye rejseforbud landet tilbage mod isolationisme og eksklusion. Selvom det præsenteres som et spørgsmål om sikkerhed, gør den selektive natur af forbuddet – og dets velkendte ekko af tidligere diskriminerende politikker – det svært at se dette skridt som noget andet end politisk motiveret. Det er et dybt bekymrende skridt tilbage for en nation, der engang pridedes sig selv på at byde mennesker fra hele verden velkommen.