Trumps Afgifter Rammer Bilindustrien Hårdt

Præsident Donald Trumps omfattende importafgifter rammer allerede hårdt på de globale bilfabrikanter, og vi er muligvis kun i begyndelsen af en dyb krise. Det luksuriøse bilfirma Aston Martin har indført begrænsninger på bilimporten til USA, et marked der står for en tredjedel af deres indtægter. Dette skridt kommer som reaktion på Trumps nyligt indførte 25% tarif på importerede køretøjer.

”Vi begrænser i øjeblikket importen til USA, mens vi udnytter det lager, vores amerikanske forhandlere har,” udtalte det britiske firma, mens de forbereder sig på konsekvenserne af Trumps uforudsigelige handelspolitik.

Den beslutning afspejler en bredere urolighed i bilsektoren. På samme dag trak de store producenter Stellantis og Mercedes-Benz deres finansielle prognoser tilbage for året, begrundet i den alvorlige usikkerhed, som Hvide Hus' tarifstrategi har skabt. Stellantis, som ejer mærker som Jeep, Fiat og Peugeot, oplyste, at de ikke længere kunne forudse selv en “moderat genopretning” i 2025, mens Mercedes advarede om “betydelig usikkerhed for verdensøkonomien.”

Denne situation handler ikke blot om virksomheders stramme finansieringsstrategier — det er et alarmtegn. De globale billeverancer falder. Produktionen sænkes. Forsyningskæderne strækker sig. Og det er hverdagens arbejdere, fra fabrikkerne i Ohio til forhandlerne i Frankfurt, der vil betale prisen for Trumps økonomiske risikotagning.

Trumps administration hævder, at tarifserne er designet til at “genoprette bilproduktionen til USA.” Ironisk nok er amerikanske producenter blandt de hårdest ramte. Afgifterne skubber omkostningerne op for de indenlandske bilfabrikanter, der er afhængige af importerede dele, materialer og specialiseret teknologi. Trumps seneste concession — at tillade amerikanske bilproducenter at ansøge om delvis lempelse — kommer for sent og er utilstrækkelig. Markederne er allerede rystede, planer er blevet skrottet, og milliarder i investeringer er sat på pause.

Mercedes har klart udtrykt, at volatiliteten omkring tarifserne nu er “for høj til at vurdere” deres fremtidige præstationer pålideligt. Virksomheden, som samler nogle køretøjer i USA, men importerer mange fra Europa, rapporterer, at deres indtjening, marginer og pengestrøm alle er truet. Den samme fortælling udspiller sig over hele kloden.

Det, vi ser, er begyndelsen på en selvpåført økonomisk skade — og det stopper ikke med biler. Trumps tariffer destabiliserer internationale forhold, afskygger investeringer og pålægger usynlige skatter på forbrugerne, som snart vil opleve højere priser og færre valgmuligheder.

Men der er stadig tid til at ændre kurs. Historien har vist, at økonomisk pragmatisme kan sejre over populistisk teatralskhed. Trump har allerede signaleret en mildning af nogle tarifbetingelser — et lille, men betydningsfuldt skridt. Hvis offentlig pres, virksomheders modstand og bipartisan bekymring fortsætter med at stige, er der håb for, at han vil overveje denne destruktive retning igen. Den globale økonomi er sammenkoblet; det er ikke et nulsumsspil. Med indsigt og beskedenhed kan selv de mest indgroede politikker blive omgjort, før der sker varig skade.