Trumps indflydelse på USAs økonomi og recession

Den amerikanske økonomi står overfor store udfordringer, og udsigterne er blevet bemærkelsesværdigt nedtonede i de seneste måneder. Efter at have overgået mange internationale konkurrenter sidste år, begynder advarselssignalerne at tude fra økonomiske indikatorer. Analytikere er bekymrede for en potentiel "Trumpcession", hvor Donald Trumps uforudsigelige økonomiske politik kan føre verdens største økonomi mod recession.

Med frygt for en recession i USA er både erhvervslivets og forbrugernes tillid faldet kraftigt som følge af præsidentens trusler om at pålægge strafafgifter på både allierede og modstandere.

Selvom mange økonomer mener, at en recession – defineret som to på hinanden følgende kvartaler med fald i økonomisk vækst – stadig kan undgås, er der tydelige mørke skyer, der samler sig i begyndelsen af Trumps anden embedsperiode.

Bruttonationalprodukt (BNP): Kampen for at opretholde vækst

I de seneste år har den amerikanske økonomi overgået mange af sine internationale kolleger, især efter COVID-19-pandemien. Denne vækst var primært drevet af offentlige udgifter, især gennem Inflation Reduction Act, som injicerede milliarder af dollar i økonomien. På trods af dette mærker mange vælgere de negative konsekvenser af den høje inflation, der fulgte med pandemien og den igangværende krig i Ukraine.

Seneste indikatorer tegner et bekymrende billede. For eksempel har Atlanta Federal Reserves BNPNow, der sporer BNP-vækst i realtid, forudset, at den amerikanske økonomi kan kontrahere med 2% i første kvartal. Denne ofte citerede måling kan dog være volatilt, da en stor del af faldet i økonomien drives af det stigende handelsunderskud, som blev kraftigt forværret i januar.

Handelsbalance: Stigende underskud og bølgen af importer

Det amerikanske handelsunderskud i varer nåede et rekordhøjt niveau på $153,3 milliarder i januar, drevet af en stigning i importen, da amerikanske virksomheder forsøgte at bringe varer ind, inden potentielle tariffer blev pålagt. Importmængderne sprang op med $36,2 milliarder, hvilket bragte dem op på $329,5 milliarder. En væsentlig faktor, der bidrog til denne stigning, var en kraftig forøgelse af guldimport, da handlende forsøgte at komme foran tariffer ved at opbevare ædle metaller, som ofte bruges som en sikring mod inflation.

Et stigende handelsunderskud vejer normalt på BNP, da import trækker fra den samlede økonomiske produktion. Da guld ofte ikke bruges i produktionen, men gemmes i skabe, tælles det ikke med i BNP-beregningerne. Dermed kan Atlanta Fed's forudsigelser om en nedgang overdrive den faktiske påvirkning.

Inflation: En trussel mod priserne og stabiliteten

Da Trump tiltrådte, lovede han at "sætte priserne ned, fra dag ét" og svor at "halvere energipriserne inden for 12 måneder." Ikke desto mindre er inflation stadig et vedholdende problem. I februar viste forbrugerprisindekset (CPI) en årlig inflation på 2,8%, med et uventet hop til 3% i januar fra 2,9% i december. Energiomkostningerne er faldet med 0,2% på årsbasis, men inflationen i andre sektorer fortsætter med at nedbryde husholdningernes købekraft.

Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) har for nyligt hævet sin US-inflationsprognose for 2025 fra 2,1% til 2,8%, idet de vurderer Trumps handelspolitik som en væsentlig risiko. Analytikere argumenterer for, at hans handelskrige kan bidrage til højere inflation og forværre de økonomiske bekymringer.

Beskaftigelse: Et blandet billede

Den amerikanske arbejdsmarked har haft en bemærkelsesværdig vækst de seneste år, med arbejdsløshedsraten, der nåede et historisk lavt point på 3,5% i begyndelsen af 2023. Siden da er raten steget let til 4,1%, men den forbliver historisk lav. Meget af denne jobvækst har været drevet af en stærk efterspørgsel på tværs af forskellige sektorer, hvilket er blevet støttet af lønvækst. Siden begyndelsen af 2023 er lønningerne vokset hurtigere end inflationen, hvilket gør det muligt for husholdningerne at genvinde noget af den købekraft, de mistede under pandemien.

Men seneste tegn tyder på, at selv dette robuste arbejdsmarked måske ikke er nok til at forhindre, at økonomien køler af. En markant nedgang i forbrugernes forbrug – især det uventede fald på 0,2% i januar – kunne indikere, at amerikanerne begynder at føle presset fra stigende priser og usikre økonomiske udsigter.

Aktier: Volatilitet og investorbekymringer

Den amerikanske aktiemarked har oplevet imponerende vækst i de seneste år, især drevet af teknologivirksomheder, der har haft gavn af stigende interesse for kunstig intelligens. Under Biden-administrationen så markedet stærke afkast, hvilket blev hjulpet af genopretningen efter pandemien. Trumps sejr i 2016 førte også til en bølge af aktieoptimisme, da investorer havde store forventninger til skattesænkninger og stigninger i virksomhedens overskud.

Dog har aktiemarkedet i Trumps første 100 dage tilbage i embedet vist stigende volatilitet, drevet af investorernes bekymringer over hans uregelmæssige tilgang til økonomien, især truslen fra tariffer. Markedsusikkerhed har rystet investorernes tillid, især da bekymringer omkring inflationen er steget.

Den amerikanske dollar: Styrke og politiske konflikter

Dollaren er blevet stærkere mod andre større valutaer, hvilket indikerer styrken i den amerikanske økonomi og afspejler investorers bekymringer om, at Trumps politikker kan øge inflationen. Dette kan tvinge Federal Reserve til at pause rentenedsættelser, på trods af at inflationen køler af. I respons til faldende inflation har Fed sænket sin benchmarkrente med hele et procentpoint i 2023, fra 5,25% til 5%, og derefter yderligere til mellem 4,25% og 4,5%.

Selvom en stærkere dollar traditionelt ses som positivt for amerikanske forbrugere, fordi de nyder godt af lavere importpriser, har Trump argumenteret for, at en svagere dollar ville være gavnlig for amerikanske producenter ved at gøre amerikanske eksportvarer billigere på det internationale marked.

Fremstilling: Stigende omkostninger

Virksomheders undersøgelser viser en markant stigning i omkostningerne ved råvarer for amerikanske producenter, hvilket signalerer potentielle problemer for økonomisk vækst og inflation. Råmaterialeomkostningerne, især for leverandører i fremstillingssektoren, er steget kraftigt. Instituttet for Supply Management (ISM) Manufacturing Purchasing Managers’ Index (PMI) vokser prisindikatoren fremhæver de udfordringer, amerikanske producenter står over for, især når virksomheder kæmper med, hvem der skal bære byrden af de stigende tariffer.

Denne stigning i omkostningerne vil sandsynligvis påvirke producenternes output og kan føre til højere priser på færdigvarer. Dette kan igen bidrage yderligere til inflation og bremse økonomisk vækst.

Forbrugernes forbrug: En bekymrende nedgang

For første gang i næsten to år faldt det amerikanske forbrug i januar med 0,2%, hvilket markerer det største fald i næsten fire år. Selvom dårligt vejr og skovbrande var delvist skyld i tilbagegangen, advarer nogle analytikere om, at forbrugernes tillid er blevet påvirket af stigende økonomisk usikkerhed. Hvis denne tendens fortsætter, kan det yderligere bremse økonomien, særligt fordi forbrugernes forbrug er en vigtig driver for væksten.

Konklusion

På trods af de voksende bekymringer omkring Trumps økonomiske politik er der stadig håb for den amerikanske økonomi. De udfordringer, som indikatorer som BNP-nedgang, inflation og fald i forbrug maler, er betydelige, men de peger også på den bredere økonomis modstandskraft. Historisk lav arbejdsløshed, stærk lønvækst og den fortsatte styrke i aktiemarkedet indikerer, at USA endnu ikke er på randen af recession.

Med fortsatte strategiske planer og responsive tiltag kan økonomien stabilisere sig, hvilket gør det muligt at klare disse usikre tider og komme stærkere ud på den anden side. De igangværende bestræbelser på at balancere inflation, vækst og handelspolitikker vil være afgørende for at forme fremtiden for den amerikanske økonomi.