Billionærer i UK: En voksende kløft i 2025

Billionærer i UK: En voksende kløft i 2025

I 2025, den seneste udgave af Sunday Times Rich List afslører en bemærkelsesværdig koncentration af velstand blandt en lille elite i Storbritannien. Denne årlige liste, der præsenterer de rigeste personer i nationen, giver et chokerende indblik i, hvor fjernet denne velstand er fra de daglige kampe, som millioner af briter står overfor.

Antallet af milliardærer i Storbritannien er nu 156, et fald fra 165 i 2024. Selvom der er sket dette fald, forbliver antallet af ekstremt velhavende individer bemærkelsesværdigt. Den samlede formue blandt de rigeste briter er astronomisk, selvom mange familier stadig er afhængige af fødevarebanker, boligomkostningerne stiger, og offentlige tjenester lider under presset.

En af de mest iøjnefaldende stigninger ses hos kongefamilien. Kong Charles III's personlige formue er steget med 30 millioner £ på blot et år, hvilket nu bringer hans totale værdi op på 640 millioner £. Denne forøgelse har sendt ham op ad listen, hvor han nu deler 238. pladsen med den tidligere premierminister Rishi Sunak og hans kone, Akshata Murty.

Familien Hinduja dominerer fortsat i toppen med en formue på 35,3 milliarder £, hvilket er et lille fald fra sidste års 37,2 milliarder £. Hinduja Group, som omfatter bank, energi og produktion, stiller spørgsmålet: hvordan kan én familie have så meget velstand, når mange briter stadig kæmper økonomisk?

Top fem på 2025-listen er:

1. Gopi Hinduja og familie – 35,3 milliarder £
2. David og Simon Reuben og familie – 26,87 milliarder £
3. Sir Leonard Blavatnik – 25,73 milliarder £
4. Sir James Dyson og familie – 20,8 milliarder £
5. Idan Ofer – 20,12 milliarder £

Listen viser også kendte navne, hvis formuer har holdt sig stabile eller endda steget, trods globale økonomiske udfordringer. Den britisk-amerikanske milliardær Sir Leonard Blavatnik bevarer sin status som en af de rigeste i Storbritannien, takket være sin imperium inden for kemi, medier og ejendom.

Men ikke alle milliardærer klarede sig uden tab. Sir Jim Ratcliffe, medejer af Manchester United, oplevede det største tab på listen med en reduktion i sin formue på 6,5 milliarder £, fra 23,5 milliarder £ til 17 milliarder £ — stadig en betydelig sum, men et klart tegn på, at selv de mest magtfulde ikke er immune over for markedets udsving.

Kong Charles’ stigning i velstand har vakt særlig opmærksomhed. Han er nu rigere end sin afdøde mor, dronning Elizabeth II, med en estimeret margin på 270 millioner £ — og har undgået at betale arveafgift på hendes formue. Denne skatteprivilegium er en lovlig undtagelse, som mange almindelige borgere kan have svært ved at acceptere, da den offentlige debat i stigende grad stiller spørgsmålstegn ved arvet privilegium.

Størstedelen af Charles' velstand stammer fra Duchy of Lancaster, en privat ejendom på over 18.000 hektar med en værdi af 654 millioner £, der genererer 20 millioner £ i årlig profit for monarken — hovedsageligt fra landejendomme i det nordlige England og dyre ejendomme i det centrale London.

Robert Watts, der kompilere listen, påpegede en stigende udfordring for Storbritannien som et attraktivt sted for de ultrarige. ”Vores antal af milliardærer er faldet, og den samlede formue blandt de, der er med i vores forskning, tærer,” sagde han til PA Media. Han bemærkede desuden, at ”færre af verdens superrige flytter til Storbritannien,” delvis på grund af frustration over ændringer i skattepolitikken, særligt ophævelsen af non-dom skatteordningen, som tidligere beskyttede udenlandske indbyggere fra britisk beskatning.

Selv om der er stigende debat om rimelig beskatning, bæredygtige investeringer og etisk governance, er der stadig håb. Med en voksende offentlig diskussion om, hvordan ekstrem velstand kan eksistere ved siden af udbredt fattigdom, vokser opfordringen til reformer. Hvis Storbritannien kan bevæge sig mod politikker, der styrker de mange og ikke kun de få, vil fremtidige udgaver af Rich List måske ikke kun vise, hvem der er rigest, men også hvordan denne velstand deles og anvendes til det fælles bedste.