Hvorfor Stiger USA's Obligationer?

Selvom de globale aktiemarkeder er blevet en smule mere rolige efter den seneste kaos forårsaget af USA's handelsafgifter, er alle øjne nu rettet mod et hjørne af finansverdenen, som sjældent stjæler overskrifter: det amerikanske obligationsmarked.

Statsobligationer - grundlæggende set IOU'er udstedt af stater for at rejse penge til offentlige tjenester - er typisk en sikker havn for investorer i usikre tider. Men i en usædvanlig drejning har det amerikanske obligationsmarked oplevet dramatisk turbulens, hvilket rejser alvorlige bekymringer omkring verdens største økonomi.

Hvad Er Statsobligationer?

Når en regering har brug for at skaffe midler, udsteder den obligationer - kaldet 'Treasuries' i USA - som købes af investorer, der modtager regelmæssige renteudbetalinger. Disse betalinger foretages over en forhåndsaftalt periode, og det fulde beløb tilbagebetales, når obligationen 'modnes.'

Investorerne spænder fra pensionsfonde til globale centralbanker. Amerikanske statsobligationer betragtes traditionelt som nogle af de sikreste finansielle aktiver i verden – indtil nu.

Hvad Foregår Der Med Amerikanske Obligationer?

Efter meddelelsen om amerikanske afgifter den 2. april flygtede investorer oprindeligt fra de volatile aktier og søgte sikkerhed i obligationer. Men efter de første afgifter blev indført den 5. april, og Trump forstærkede sine protektionistiske politikker, tog tingene en drejning.

I stedet for at fortsætte med at købe amerikanske obligationer begyndte investorerne at sælge dem i store volumener. Dette salg førte til fald i obligationspriserne og en skarp stigning i yields – den rente, regeringen skal betale for at låne.

Ydelsen på 10-årige Treasuries steg fra 3,9% til 4,5%, mens ydelsen på 30-årige obligationer nærmede sig 5%. Disse er massive skift på et marked, hvor en ændring på 0,2% betragtes som betydelig.

Årsagen? Investorernes tillid til den amerikanske økonomi er i frit fald. Da afgifterne forventes at forstyrre global handel og skubbe inflationen op, føles obligationer ikke længere som en sikker havn. Som risikoen stiger, stiger også de yields, investorerne kræver.

Hvorfor Betaler Dette Til Hverdagsamerikanere?

Højere obligationsrenter kan lyde som et abstrakt problem, men konsekvenserne er helt reelle. Når den amerikanske regering skal betale mere for at låne, påvirker det det føderale budget og kan føre til nedskæringer i offentlige udgifter.

Mest vigtigt er, at stigende yields ofte presser renten på boliglån, kreditkort og erhvervslån op. Det rammer små virksomheder og førstegangskøbere hårdest.

”Når investorer kræver højere renter for at låne regeringen penge, har andre lån, der indebærer mere risiko, såsom boliglån, kreditkort og billån, også tendens til at stige,” siger John Canavan, ledende analytiker hos Oxford Economics.

Når låneomkostningerne stiger, falder forbrugsudgifterne og virksomhedsinvesteringerne – hvilket bremser økonomien og sætter arbejdspladser i fare. Banker kan også blive mere forsigtige med at udstede lån, hvilket strammer økonomien yderligere.

Hvorfor Er Trump Opmærksom?

Trump afviste oprindeligt aktiemarkedets reaktion på sine tarifpolitikker og opfordrede amerikanerne til at “holde fast.” Men reaktionen fra obligationsmarkedet ramte en nerve.

Efter en weekend med stigende retorik annoncerede Trump pludselig en 90 dages pause på forhøjede afgifter for alle lande undtagen Kina. Den generelle afgift på 10% forbliver dog på plads.

“Selvom præsident Donald Trump kunne modstå aktiemarkedets udsalg, var det kun et spørgsmål om tid, før han bøjede sig, når obligationsmarkedet begyndte at svække sig også,” siger Paul Ashworth, cheføkonom i Nordamerika hos Capital Economics.

Rapporter tyder på, at det var finansminister Scott Bessent – under intenst pres fra virksomhedsledere – der endelig fik Trump til at lempe sin strategi.

Et Mini-Budget Øjeblik i USA?

Turbulensen på det amerikanske obligationsmarked har trukket paralleller til Storbritanniens finansielle katastrofe i 2022 under daværende premierminister Liz Truss. Hendes ufundede skattelettelser skræmte investorerne, hvilket førte til en nedbrud i obligationsmarkedet og en næsten sammenbrud af britiske pensionsfonde.

Nogle analytikere advarede om, at den amerikanske centralbank kunne have været tvunget til at gribe ind, hvis situationen blev værre. Selvom obligationsrenterne siden har stabiliseret sig, forbliver de over niveauerne før tarifpolitikkerne.

“Det mest bekymrende aspekt ved den [seneste] tumult… er en fremvoksende risikopræmie i amerikanske Treasury-obligationer og dollaren, der ligner det, Storbritannien oplevede i 2022,” siger Jonas Goltermann fra Capital Economics.

Heldigvis for amerikanske boligejere har de fleste langtidige fastforrentede boliglån, hvilket betyder, at de ikke vil føle virkningen med det samme – i modsætning til briterne, der ofte fornyer kortsigtede boliglån.

Er Kina ved at sælge amerikanske Obligationer?

Med 3 billioner dollar tilføjet udenlandsk ejerskab af amerikanske obligationer siden 2010 har der været bekymring for, at Kina – den næststørste ejer af amerikansk gæld – kunne svare på tarifferne ved at frigive amerikanske obligationer.

Men eksperter siger, at det er usandsynligt. Som Capital Economics forklarer, ville en sådan handling "berøse Kina mere, end det ville skade USA", da de dybe forbindelser mellem begge økonomier spiller en rolle.

Afsluttende Tanker

Det er forbløffende at være vidne til, hvordan økonomisk politik kan udløse kaos så hurtigt, når den havner i de forkerte hænder. Det amerikanske obligationsmarked er en grundpille af global finans, men uforsigtig beslutningstagning har ført det til randen. At se præsident Trump satse på økonomiske grundlag er ikke bare urovigende – det er surreelt. Hvis millioner af menneskers levebrød ikke var på spil, ville det næsten være latterligt. I stedet er det en advarsel om, hvor skrøbelig økonomisk tillid kan være, og hvordan den katastrofalt kan kollapse under dårlig ledelse.