Trumps lovgivning om lægemiddelpriser

Donald Trump har underskrevet en kontroversiel executive order, som har til formål at sænke priserne på receptpligtige lægemidler i USA ved at tvinge medicinalfirmaer til at matche de laveste priser, der tilbydes i andre lande. Denne såkaldte 'mest begunstigede nation'-politik er blevet præsenteret af præsidenten som et forsøg på at afslutte, hvad han kalder 'global freeloading'. Kritikerne mener dog, at det mere er en desperat måde at score point hos vælgerne end en velstruktureret sundhedspolitik.

Fra Det Hvide Hus beskyldte Trump medicinalfirmaerne for 'omfordelings-taktik', idet han hævdede, at de har udnyttet amerikanske patienter til at subsidie billigere medicin i udlandet. Trump sagde: 'Selvom USA kun huser 4% af verdens befolkning, tjener medicinalfirmaerne mere end to tredjedele af deres fortjeneste i Amerika.' Dette ignorere kompleksiteten i de globale lægemiddelpriser og de potentielle konsekvenser af en så handlingskrævende politik.

Ved sin side havde han den kontroversielle sundhedsminister Robert F. Kennedy Jr. og Medicare-administrator Mehmet Oz - begge personer med en fortid inden for tvivlsomme medicinske påstande. Trump hævdede, at ordren ville reducere drugomkostningerne i USA med '30% til 80% næsten straks.' Eksemplerne inkluderede brystkræftmedicin, der koster $16.000 i USA mod $1.600 i Australien, samt diabetesmedicinen Ozempic, som sælges ti gange dyrere i USA end andre steder. Men eksperter advarer om, at tallene kan være vildledende, og at ordren mangler den regulerende styrke til at indfri sådanne store løfter.

Den executive order genoplive en mislykket politik fra Trumps første periode i 2020, der forsøgte at knytte Medicare-erstatningssatser for 50 lægemidler til de laveste priser i bestemte udenlandske markeder. En føderal dommer blokerede denne indsats dengang og henviste til administrationens manglende overholdelse af de offentlige kommenteringsprocedurer, der kræves ved lov. Biden-administrationen skrottede senere politikken efter pres fra hospitaler og medicinalindustrien, som kaldte den både uarbejdelig og juridisk svag.

På trods af denne historie skubber Trump for det samme planen igen - denne gang uden væsentlige ændringer. Sundhedspolitiks-eksperter har givet teoretisk støtte til internationale prisreferencepunkter, men få mener, at Trumps version vil overleve de uundgåelige juridiske udfordringer. Medicinal-lobbyen forventes at reagere kraftigt, og retssager kan være nært forestående.

Uventet reagerede de globale lægemiddelmarkeder på meddelelsen. Asiske og europæiske medicinalaktier faldt tidligt mandag, men genvandt jorden inden markedslukket. Samtidig steg aktierne i de amerikanske medicinalfirmaer, muligvis på grund af skepsis over, at Trumps ordre vil føre til reelle ændringer.

Trump afviste industriens bekymringer om, at lavere priser kunne begrænse adgangen til livsnødvendige medicin eller begrænse investeringer i lægemiddel forskning og udvikling. 'De gjorde et af de største jobs i historien for deres firma, ved at overbevise folk om, at dette var et fair system,' sagde han og sideløbende afviste fagfolks langvarige argumenter.

Robert F. Kennedy Jr. benyttede lejligheden til at reklamere for politikken som en progressiv sejr og nævnte bizarre nok, at hans børn angiveligt havde godkendt planen med 'tårer i øjnene'. Disse kommentar - især midt i bekymringer om Trumps politiske anvendelse af den executive autoritet - har yderligere opildnet kritikere, der siger, at meddelelsen handler mere om synlighed end konkrete resultater.

I øjeblikket betaler USA næsten tre gange så meget for mærkevarer medikamenter som andre højindkomstlande ifølge en undersøgelse fra Rand Corporation. Lande med mere centraliserede forhandlinger og universel sundhedspleje har ofte større indflydelse på medicinalfirmaerne, noget som det fragmenterede amerikanske system ikke kan genskabe under de nuværende love.

Alligevel insisterer Trump på, at hans executive order vil skabe lige vilkår fra den ene dag til den anden - på trods af manglen på ny lovgivning, ingen støtte fra kongressen og en juridisk præcedens, der allerede har afskrevet en sådan politik.

Trumps fornyede pres for reform af drugpriserne virker mindre som meningsfuld politik og mere som politisk skuespil. 'Mest begunstigede nation'-ordren er juridisk skrøbelig, økonomisk simpel og usandsynlig at holde under retlig kontrol - ligesom den gjorde første gang. Omgivet af personer som Kennedy og Oz, giver Trump endnu engang store løfter med lidt substans. Mens reform af lægemiddelpriser er yderst nødvendig i USA, kræver det en gennemarbejdet, bipartisk tilgang - ikke et publicitetsstunt fra en milliardærpræsident på jagt efter opmærksomhed.