Guldpriser når $3,000 amid Handelskonflikter

Guldpriserne er steget til en hidtil uset højdet af $3,000 per ounce, og nåede op på imponerende $3,004.86 i fredags. Denne markante stigning, som repræsenterer en stigning på 14% siden begyndelsen af 2025, afspejler den stigende efterspørgsel efter det dyrebare metal i takt med voksende økonomisk usikkerhed globalt. Guld betragtes generelt som en sikker havn, der bliver særlig søgt under finansiel uro.

Den intensiverede handelskrig mellem USA og flere af deres største handelspartnere har rystet de finansielle markeder og rejst bekymringer om den bredere indvirkning på økonomier og forbrugere verden over. Indførelsen af toldafgifter – skatter på importerede varer – har skabt frygt for stigende inflation og har skubbet investorer mod guld som en beskyttelse mod prisstigninger.

Toldafgifter medfører ekstra omkostninger for virksomheder, der importerer varer, og disse omkostninger bliver ofte overført til forbrugerne gennem højere priser, hvilket bidrager til et stigende leveomkostninger. I torsdags truede den amerikanske præsident Donald Trump med en 200% told på alkoholimport fra EU, som et svar på EU’s planer om at pålægge en 50% skat på amerikansk whiskey. Dette sker som en del af EU’s modforanstaltninger til Trumps tolder på stål og aluminium fra alle lande. Desuden har Trump hævet tolden på kinesiske importer til mindst 20%.

”I en tid med geopolitiske usikkerheder og ændringer i toldsatserne er efterspørgslen efter guld fortsat høj,” udtaler Suki Cooper, metalspecialist hos Standard Chartered.

Victoria Hasler, leder af fondsresearch hos Hargreaves Lansdown, peger på to primære faktorer, der driver gulds prisstigning.

”Mellem Trumps toldafgifter og udsagn på sociale medier samt de vedvarende spændinger i både Mellemøsten og Rusland/Ukraine er usikkerheden høj og ser ud til at stige,” siger hun. ”Markederne hader usikkerhed. Denne dynamik har bidraget til, at guldprisen når nye højder.”

Den anden væsentlige faktor er de centrale bankers stigende køb af guld, skønt årsagerne til denne tendens ikke er helt klare. ”Det er sikkert at antage, at en del af grunden er ønsket om at diversificere reserver væk fra amerikanske dollars,” forklarer Hasler. ”Begge ovenstående faktorer er fortsat intakte, og jeg ser ikke, at de vil forsvinde i den nærmeste fremtid.”

Guld har historisk set reageret på økonomiske omvæltninger, præget af prisstigninger i krisetider. For eksempel under den globale finanskrise i 2007 søgte investorer tilflugt i guld som en havneaktiv.

Russ Mould, investeringsdirektør hos AJ Bell, referer til data fra World Gold Council, der viser, at centrale banker sidste år tilføjede 1,045 tons guld til deres reserver, hvilket markerer det tredje år i træk, hvor mere end 1,000 tons er blevet købt. ”Vi befinder os i en tid, hvor guld virkelig begynder at skinne,” tilføjer han.

Siden guldprisen dykkede under $1,200 per ounce i slutningen af 2018, er priserne ”marcheret uterligt op,” drevet af faktorer som Covid-pandemien og stigende offentlige deficit, som har fået investorer til at ”få øjnene op for guld igen.” Mould tilføjer, ”Det er svært at afgøre, hvilken af disse problematikker der nu er den primære drivkraft bag gulds genfødsel, især da Donald Trumps toldafgifter skaber debat om, hvor inflationære (eller stagflationære) de kan vise sig at være, og hvor effektive de kan være til at finansiere den nye amerikanske præsidents ønskede skattebesparelser.”

Afslutningsvis fortsætter guld med at påvise pålidelighed som en værdifuld aktiv i usikre tider. Midt i geopolitiske spændinger, økonomisk ustabilitet og vedvarende frygt for inflation står det dyrebare metal stærkt som en sikkerhed for investorer. Centrale bankers fortsatte interesse for guld understreger yderligere dets vedvarende værdi. Med sin dokumenterede track record som en sikker havn vil guld sandsynligvis fortsætte med at være et klogt investeringsvalg i mødet med globale udfordringer.