Trend Following: Svagheder og udfordringer

For nogle uger siden dykkede S&P 500-indekset under sit 200-dages glidende gennemsnit for første gang siden 2023. For dem, der ikke er bekendte med det, anvendes det 200-dages glidende gennemsnit ofte som en prisindikator for, hvornår man skal sælge aktier og undgå markedskrak. Historisk har denne indikator vist sig effektiv til at identificere sådanne kriser. Når S&P 500 ligger under dette gennemsnit, plejer det ofte at betyde, at markedet står over for problemer.

At bruge et pris signal, som det 200-dages glidende gennemsnit, til at træffe beslutninger om aktivfordeling anses for en investeringsstrategi, der falder under kategorien "trendfollowing." Selvom trendfollowing kan lyde attraktivt i teorien, er det faktisk meget sværere at implementere i praksis.

I dette blogindlæg vil vi se nærmere på, hvordan trendfollowing fungerer, hvordan det har præsteret over tid, samt nogle af de udfordringer, man kan møde. Lad os først undersøge, hvordan trendfollowing fungerer i virkeligheden.

Hvordan fungerer trendfollowing?

Trendfollowing handler om at bruge et pris- eller markedssignal til at bestemme, hvornår der skal foretages ændringer i din portefølje.

En af de enkleste strategier inden for trendfollowing benytter et glidende gennemsnit for at afgøre, hvornår man skal investere i aktier og hvornår man skal holde sig til mindre risikable aktiver. Et glidende gennemsnit er en værdi, der ændrer sig over tid baseret på tidligere data. Disse data kan være på hvilken som helst tidsskala, men de mest almindelige er daglige eller månedlige.

For eksempel er S&P 500’s 200-dages glidende gennemsnit det gennemsnitlige lukkeindeks for S&P 500 over de sidste 200 handelsdage. Hvis man ønskede at bruge et månedligt glidende gennemsnit (f.eks. 10-måneders glidende gennemsnit), kunne man tage det gennemsnitlige lukkeindeks for S&P 500 ved slutningen af de sidste 10 måneder.

Men det er blot, hvordan man beregner det glidende gennemsnit. Hvis man vil gøre det til en reel trendfollowing-strategi, skal man opstille nogle regler for, hvad man skal gøre, baseret på dette glidende gennemsnit. Her er et eksempel på, hvordan en simpel trendfollowing-strategi med det 200-dages glidende gennemsnit kunne se ud:

• Når S&P 500 lukker ovenfor sit 200-dages glidende gennemsnit, skal man dagen efter eje 100 % amerikanske aktier (aka S&P 500).
• Når S&P 500 lukker nedenfor sit 200-dages glidende gennemsnit, skal man sælge alle sine aktier dagen efter og holde sig til kontanter.
• Alternativt kunne man eje amerikanske obligationer eller placere kontanter i et pengemarkedsfond for at få et afkast, mens man venter på, at indekset genvinder og overstiger sit 200-dages glidende gennemsnit igen.

Det 200-dages glidende gennemsnit er blot én tilgang til trendfollowing. I virkeligheden findes der uendeligt mange måder at anvende pris signaler (eller andre økonomiske indikatorer) til at bestemme, hvornår man skal købe eller sælge aktiver. Man kan for eksempel se på flere signaler samtidig, variere hvor ofte man tjekker disse signaler, eller bruge et eksponentielt glidende gennemsnit (for at vægte de seneste priser mere).

Uanset hvordan man beslutter at implementere en trendfollowing-strategi, er formålet at sælge risikable aktiver, før de går ind i en volatil periode. Dette er en måde at forbedre ens præstation på.

Hvordan har trendfollowing præsteret historisk?

Generelt set klarer trendfollowing sig godt i svære perioder på aktiemarkedet, men mindre godt ellers. Dette er bevidst, da en trendfollowing-strategi er designet til at undgå volatilitet. Den præsterer typisk bedre i volatile perioder, men oplever også falske positive signaler (dvs. videresælger aktier, når man ikke burde) i andre perioder. Det er disse falske positive signaler, der skaber et præstationsdræk under markedssuccesser.

Et eksempel på dette præstationsdræk kan ses ved at sammenligne strategien for 200-dages glidende gennemsnit for S&P 500 med en Buy & Hold-portefølje fra 1999-2000. I denne periode, som coincide med slutningen af DotCom-boomet, underpræsterede 200-dages MA strategien markant i forhold til Buy & Hold.

Dog, hvis man havde fortsat med at følge denne strategi, ville man have overgået Buy & Hold ved slutningen af DotCom-krisen (i 2003) og i kølvandet på den globale finanskrise også. Det er et klassisk eksempel på, hvornår en trendfollowing-strategi virker. Man har to tilbageholdte markedstilbagegang, hvor 200-dages MA truffet den rigtige beslutning om at komme ud af aktier og ind i kontanter for at ride stormen af.

Vigtigst af alt, så underpræsterede denne strategi samtidig med at den også oplevede lavere samlet volatilitet end Buy & Hold. Den standardafvigelse af daglige afkast for Buy & Hold-porteføljen var 1.36 % i denne periode. Omvendt var standardafvigelsen af daglige afkast for 200-dages MA strategien kun 0.72 %. Dette betyder, at 200-dages MA strategien opnåede en bedre præstation end Buy & Hold, samtidig med at den cirka havde halvdelen af volatiliteten.

Desværre er denne præstation ikke blevet gentaget i de senere år. Selvom 200-dages MA strategien fungerede godt fra 1999-2010, hvis man havde fortsat med at følge den frem til slutningen af 2024, ville det ikke have været en god oplevelse.

Som det ses, kan det, der fungerer i løbet af tabte årti (2000-2010), falme elendigt i de efterfølgende 14 år. Forklaringen er enkel - der har ikke været nogen længerevarende fald i aktivpriserne. Det længste markedfald siden den globale finanskrise fandt sted i 2022. Selvom 200-dages MA strategien nærmede sig nogle gevinster i forhold til Buy & Hold i denne periode, var det ikke nok til at kompensere for dens underpræstation i andre perioder siden den globale finanskrise.

Det kan være let at afskrive dette som en tilfældighed, men i lyset af historien ser det ud til, at vi måske er i en ny æra for trendfollowing. For tilbage til 1950, havde 200-dages MA strategien overgået Buy & Hold op til efter den globale finanskrise.

Har trendfollowing stoppet med at fungere? Eller er dette bare en engangsperiode, der vil blive vendt i de kommende år?

Selvom jeg ikke kender svaret, ved jeg dog, at selv når trendfollowing fungerer, er det ikke så nemt, som det ser ud til.

Udfordringerne ved trendfollowing

Selvom trendfollowing kan virke nemt i en backtest, er det meget sværere at følge i virkeligheden. Årsagen er tre-delt: der er falske positive resultater, missed recoveries og forsinket outperformance. Jeg vil dække hver af disse udfordringer.

Falske positive

En af de største udfordringer ved at implementere en trendfollowing-strategi er alle de falske positive, som strategien oplever. En falsk positiv opstår, når strategien anbefaler at sælge aktier, selvom man ville have haft større fordel af at forblive investeret.

For eksempel viser grafen nedenfor alle exit- og genindkøbs-punkter for strategien med 200-dages MA fra 1999-2010. Som påmindelse, et “exit” er, når strategien går ud af aktier, og “re-entry” er, når den køber ind i aktier igen:

I alt forlod 200-dages MA aktierne 47 gange og genindtrådte dem 47 gange i løbet af denne 10-årige periode. Havde strategien været fri for falske positive, ville den kun have forladt aktierne to gange — en gang i 2000 og igen i 2007. Teoretisk var hver anden exit (og genindtrædelse) en falsk positiv.

Dette viser, hvordan trendfollowing ofte er for nervøs, når det gælder om at forlade markedet. Den exit ved første tegn på problemer, hvilket ikke altid er korrekt. Selvom denne nervøsitet er nyttig under perioder som 1999-2010, kan det også føre til mange falske positive signaler.

Den sande udfordring ved disse falske positive er, at de kan forekomme både når trendfollowing giver bedre resultater og når det ikke gør. Så man kan ikke forudse, om den aktuelle exit er legitim eller blot en kortvarig reaktion.

Nogle har argumenteret for, at løsningen på falske positive er at bruge et mindre følsomt glidende gennemsnit (f.eks. månedligt i stedet for dagligt). Selvom dette kan reducere hyppigheden, vil falske positive desværre stadig forekomme.

Selv hvis du formår at acceptere de falske positive, kan du opleve sværere udfordringer i form af missed recoveries.

Missede recovery

En anden udfordring med at anvende en trendfollowing-strategi er risikostyringen ved missed recoveries. Under perioder med høj volatilitet har aktier tendens til at opleve de største fald og stigninger. Så når du forlader markedet, kan det være, at du går glip af en væsentlig del af opadgående bevægelse, når du genindtræder. Dette er ikke blot hypotetisk, der findes data, der understøtter dette.

Fra 1950 til 2024 var den mediane 1-årige afkast for S&P 500, når 200-Dages MA var ude af markedet, 12,8 % sammenlignet med 9,4 %, når den var fuldt investeret. Dette viser, at markedet kan komme sig ganske godt under volatilitetsperioder.

Visuelt kan vi se et eksempel på dette under genopretningen efter COVID-faldet i marts 2020. 200-dages MA strategien forlod markedet under dette fald, men kom ikke tilbage, før markedet allerede havde oplevet betydelig genopretning.

Så selvom det undgik nedgangen, gik de også glip af opgangen. Resultatet blev en underpræstation af 200-dages MA strategien (i forhold til Buy & Hold) frem til slutningen af 2020:

Enhver, der har fulgt en lignende strategi de seneste år, kender smerten godt. COVID-nedgangen og efterfølgende opsving var enestående i sin hastighed. Som et resultat af dette gjorde mange trendfollowing-modeller, der tidligere havde været succesfulde, ikke det godt under COVID.

Hvis det er sandt, at markederne priser information hurtigere end nogensinde før, vil mange af de langsommere trendfollowing-strategier gå glip af fremtidige, hurtige genopretninger. Den eneste løsning på dette er at bruge en trendfollowing-strategi, der genindtræder hurtigere, men dette kan også øge forekomsten af falske positive.

Desværre findes der ingen enkelt løsning, når det gælder trendfollowing, da det at løse et problem kan give anledning til et andet. Men af alle udfordringerne, jeg har med at anvende en trendfollowing-strategi, er den forsinkede overperformance uden tvivl den værste.

Forsinket overperformance

Selv hvis falske positive og missed recoveries ikke generer dig, kan ventetiden på din overperformance være problematisk. Det er den primære grund til, at jeg ikke kan stole på en trendfollowing-strategi med det meste af mine penge — man må vente på sit udbytte.

Lad os se tilbage på perioden 1999-2010 med 200-dages MA strategien for at illustrere, hvad jeg mener:

I denne graf er der to perioder, hvor man måtte vente på at overgå en Buy & Hold-portefølje. En opstod i 2000, mens DotCom-boblen stadig kollapsede, og den anden opstod i 2007, før faldet fra 2008-2009.

Forestil dig nu at følge denne strategi fra 1999-2000. I løbet af denne periode har du oplevet falske positive signaler og har tabt en del penge (i forhold til Buy & Hold). Og så, i slutningen af 2000, fortæller strategien dig at gå til 100% kontanter. Hvis du havde gjort dette, ville der gå 18 måneder, før det blev tydeligt, at dette var den rigtige beslutning.

Et lignende scenarie fandt sted i 2007, men denne gang tog det kun cirka 9 måneder, før beslutningen blev bekræftet.

Igen viser dette, hvor vanskeligt det kan være at anvende en trendfollowing-strategi, selv i perioder, hvor den præsterer bedre end Buy & Hold. Forestil dig nu at følge denne strategi i en periode, hvor den ikke præsterer (f.eks. 2019-2024). Du sidder med kontanter, mens markedet forlader dig bagud.

Dette er, hvordan man kan drive sig selv til vanvid som investor. Fordi når man følger strategien i realtid, kan man ikke vide, om det er 1999 eller 2019. Og denne usikkerhed kan få nogle investorer til at opgive strategien i en periode, hvor de venter på at overgå.

Den ultimative konklusion

Trendfollowing er ikke for den uforsigtige. Selvom det kan reducere den samlede volatilitet i din portefølje under langvarige fald, kan det også skabe angst og stress med sine konstant falske positive, missed recoveries og forsinket overperformance. Det er op til dig at vurdere, om en sådan strategi passer ind i din portefølje og livsstil.

Selvfølgelig er dette kun én implementering af en trendfollowing-strategi. Du kan finde mange andre, der præsterer bedre eller kunne være et bedre match for din risiktolerance.

Uanset hvad, mener jeg ikke, at nogen skal have 100% af deres penge investeret i en trendfollowing-strategi. Selvom det kan være nyttigt som en psykologisk støtte for nogle af dine penge i perioder med høj volatilitet, har det mange mangler, der gør det svært at følge det over tid.

Selvom trendfollowing fungerer godt i backtests, er det langt mere udfordrende i den virkelige verden. Både psykologiske faktorer og hvordan markederne har udviklet sig over tid, har gjort dette til en realitet. Hvis du ønsker at følge denne strategi med nogle af dine penge, er du velkommen til det. Bare vær klar over, at det sværeste ved denne strategi er at holde fast i den, når det ser ud til, at det ikke fungerer.

Glad investering og tak fordi du læste med!

Hvis du kunne lide dette indlæg, overvej da at tilmelde dig mit nyhedsbrev.

Dette er indlæg 443. Enhver kode relateret til dette indlæg kan findes her med samme nummer: https://github.com/nmaggiulli/of-dollars-and-data