Musk's Robotaxi i Austin: En Potentiel Fiasko

Elon Musk, engang kendt som tech-verdenens gyldne dreng, satser nu det sidste af sin skrumpende troværdighed på en dybt mangelfuld drøm: Teslas robotaxi-service. Men den kommende pilotlancering i Austin, Texas, ser ikke ud til at være et visionært skridt fremad; det ligner mere en hensynsløs PR-drevet katastrofe i støbeskeen.
Næste måned vil op til 20 autonome Tesla Model Ys begynde at køre i Austin og transportere passagerer i det, Musk hævder, er fremtiden for transport. Dog virker denne udrulning mere som en handling af desperation end som et tegn på klarhed. Teslas elbil-salg er faldende, kinesiske producenter fører an, og Musks kontroversielle politiske handlinger — fra at fremme højreorienteret ideologi til at støtte Donald Trumps økonomiske agenda — driver kunder og investorer væk. I stedet for at blive set som en grænseoverskridende iværksætter, opfattes Musk nu mere som en selvoptaget magtgriber, der forsøger at redde sit eftermæle.
Det mest åbenlyse problem? Tesla har ikke demonstreret, at deres selvkørende teknologi er nogenlunde klar til virkelighedens operationer. Teslas "Full Self-Driving" (FSD) og Autopilot-systemer har været involveret i adskillige dødelige uheld. På trods af års løfter om, at helt autonome Teslaer var "lige om hjørnet", er der stadig ikke noget bevis for, at køretøjerne sikkert kan navigere i komplekse bymiljøer uden konstant menneskelig overvågning.
Missy Cummings, en AI-ekspert og tidligere rådgiver for NHTSA, udtalte: "Han mener, at der ikke er nok fordele ved at have [lidar] til at opveje omkostningerne. Dette er generelt en typisk ingeniørargumentation, men forkert i dette tilfælde." I stedet for at investere i pålidelige sensorsystemer som lidar eller radar, fortsætter Musk med at stole på billige, lavopløsningskameraer — på trods af deres åbenlyse begrænsninger.
I test udført af Dan O'Dowds Dawn Project, angiveligt panikkede Teslas FSD-system og frakoblede sig selv, da det stod over for direkte sollys. "Vi tog bilen og kørte den direkte ind i solnedgangen, og gætte hvad: den gav op," sagde O'Dowd. "Den begynder at blinke og panikke... siger, at du skal tage hænderne tilbage på rattet."
O'Dowd, en langvarig kritiker af Teslas påstande om autonom kørsel, skåner ikke ordene. "Det vil helt sikkert fejle," sagde han. "Hvis der ikke havde været en fører i førersædet, ville den være kørt ind i noget."
Den eneste offentlige "demonstration" af Teslas robotaxi-funktioner fandt sted på Warner Bros. Studios i L.A. — ikke i en rigtig by, men på en kontrolleret grund, der blev lavet til at ligne en. "Det var bare opererende køretøjer på en lukket bane i et filmstudie. Det var slet ikke imponerende," sagde sikkerhedsforsker Noah Goodall. "Jeg kiggede efter et signal om, at dette var klar. Jeg fik det ikke."
Selv nu er detaljer om pilotprojektet i Austin uklare. Byen har bekræftet, at den har givet Tesla visse driftskort og nødprotokoller, men har nægtet at offentliggøre yderligere kommunikation og begrunder det med en anmodning fra en tredjepart — sandsynligvis fra Tesla — om at blokere offentliggørelsen. Denne hemmelighed virker kun for at øge bekymringerne. Ifølge insiders vil Teslas udrulning i Austin i høj grad afhænge af fjernbetjente operatører og backup-menneskelige førere til at gribe ind, når tingene går galt — hvilket er langt fra ægte autonomi. En anonym leder fra et konkurrerende selskab kaldte indsatsen "meget begrænset" og bemærkede, at det "føles meget tvunget."
I modsætning til konkurrenterne som Alphabets Waymo, der har brugt over et årti på at udvikle og forfine sine autonome systemer med omfattende test i virkeligheden og simuleret test, fortsætter Tesla med at undgå gennemsigtighed. Waymo offentliggør peer-reviewed sikkerhedsdata og gør klart, hvad deres biler kan — og ikke kan — gøre. Tesla, derimod, vælger kun de data, som passer til deres fortælling og begrænser adgangen til interne sikkerhedsinformationer. "De forsømte at dele, at de kun havde rullet softwaren ud til førere, der havde en meget høj sikkerhedsscore på 90 eller derover," bemærkede Goodall. "Så selvfølgelig viste dataene, at det var mere sikkert."
Den større historie her handler ikke kun om robotaxi'er. Det handler om en engang beundret figur, der ser ud til at miste grebet om det imperium, han har bygget. Musks store ambitioner — soltage, Hyperloop, Boring Company’s tunnelutopi og hjernetegnekoncept — har for det meste resulteret i halvmåne prototyper, endeløse forsinkelser eller stille opgivelser. Nu som Teslas marginer krymper og investorer bliver trætte, er hans handlinger blevet mere uforudsigelige og politiske, hvilket fremmedgør den base, der engang troede på hans vision.
I stedet for at fokusere på ingeniørmæssig kvalitet er Musk i stigende grad blevet optaget af kontrol — over Twitter (nu X), over den offentlige debat og over fortællingen om Teslas fiaskoer. Han skyder skylden på medierne, han skyder skylden på regulatorerne, og han skyder skylden på "wokeness." Men sandheden er, at han kun har sig selv at bebrejde.
"Han tror, han er klogere end alle andre, og at alle regler ikke gælder for ham," sagde en tidligere Tesla-ansat. Den arrogance trækker nu ind i alle hans virksomheder — fra faldende elbil-salg til en robotaxi-udrulning, der ligner en ny sort mærke.
Engang havde Elon Musk den Midas-berøring. Hans virksomheder modbeviste oddsene og omformede industrier. Men nu ser alt, han rører ved, ud til at falde fra hinanden. Teslas robotaxi-program er ikke bare endnu et overlovet, underlevered måneprojekt — det er emblematiske for en dybere forfald. I sin besættelse af at nedbringe omkostningerne, kontrollere narrativer og hæve sig selv over kritik har Musk tilladt kvaliteten af sit arbejde at falde. Han er ikke længere en visionær leder, der guider fremtiden — han er en advarsel i realtid.
Som Dan O'Dowd klart siger: "Det er alle løgne. Alt, hvad han siger." Fra mislykkede tunneler til sol-blændende robotaxi'er, Musks imperium er ikke blot på skridten — det er ved at falde fra hinanden. Og manden, der engang revolutionerede teknologien med hver ny satsning, ser nu ud til at være dømt til at se det hele kollapse under vægten af sin egen ego.