Trump og insiderhandel: Uventede konsekvenser

Da præsident Donald Trump for nylig annoncerede omfattende globale toldsatser, reagerede markederne som forventet—negativt. Aktierne inden for fremstillings-, detail- og transportsektorerne faldt, mens investorerne forberedte sig på omkostningerne ved en ny bølge af økonomisk nationalisme.

Men blot få dage senere satte Trump udrulningen af toldsatserne på pause—undtagen for Kina—og hævdede, at det var en del af en bredere forhandlingsstrategi. Markederne genså hurtigt en kraftig stigning.

Og det er netop i dette smalle vindue—mellem panik og lettelse—at milliarder af dollars blev tjent eller tabt. Dette rejser spørgsmålet: har vi netop været vidne til insiderhandel i realtid?

Tidsforskellen er... bekvemt, for at sige det mildt. Et dristigt politisk skridt ville åbenlyst ramme bestemte sektorer, efterfulgt næsten umiddelbart af en tilbagevenden, der genskaber investorernes tillid. Det er ikke blot en politisk hvirvelvind—det er en potentiel guldmine for dem, der vidste, hvad der var på vej.

Vi har set denne historie før. I volatile markeder er information magt. Når man kender til regeringens planer, før offentligheden gør, kan chancen for at udnytte den viden til personlig gevinst næsten være ubegribelig. Det er ikke svært at forestille sig nogen, der satser imod nøgleaktier lige før toldannonceringen—og så hurtigt skifter til lange positioner lige i tide til tilbagerulningen.

Hvis det lyder som en konspirationsteori, så overvej dette: Securities and Exchange Commission (SEC) eksisterer, fordi magthavere tidligere har misbrugt information, der påvirker markedet. Insiderhandel er ikke teoretisk. Det er en veldokumenteret praksis med en lang, skyggefuld historie på både virksomhedens og den politiske arena.

Insiderhandel opstår, når nogen bruger ikke-offentlig, væsentlig information til at købe eller sælge aktier—og giver dem en urimelig fordel over almindelige investorer. Dette kunne være en virksomhedsleder, der kender til økonomiske resultater, som vil overgå forventningerne før kvartalsrapporten offentliggøres. Eller i dette tilfælde, en regeringsofficer, der ved, at en vigtig økonomisk politik er ved at ændre sig.

Lad os se på det i denne kontekst. Antag, at en højtstående embedsmand eller en, der har adgang til Trumps politiske diskussioner, vidste, at toldpausen var på vej, før den blev offentliggjort. Den person—eller en, de informerede—kunne have shortet relevante sektorer (som shipping, biler og detailhandel) lige før den første toldannoncering, tjene penge, efterhånden som aktierne faldt, og derefter købe op i dybden, velvidende at de ville komme sig, når tilbagerulningen blev offentliggjort.

Det er et klassisk rinse-and-repeat-scheme. Og med Trumps Hvide Hus, der er berygtet utæt og fyldt med velhavende allierede og virksomhedslobbyister, er mulighederne uendelige. Desuden har Trump selv aldrig helt adskilt sig fra sine forretningsinteresser, og man begynder at se, hvor skidt dette hele kunne være.

Sandheden er, at Trump har altid været optaget af at berige sig selv og sin kreds. Fra skattenedsættelser for de ultrarige til afregulering, der uforholdsmæssigt har gavn af store virksomheder, har hans politikker konsekvent belønnet de 1%. Ideen om, at han kunne være i centrum for—eller i det mindste muliggøre—en insiderhandelsordning, virker ikke usandsynlig. Det føles forventeligt.

Så når en politik som globale toldsatser annonceres og derefter hurtigt tilbagekaldes—med klare og forudsigelige markedsvirkninger—er det svært ikke at undre sig over, hvem der vidste hvad, og hvornår. Og vigtigst af alt: hvem profiterede?

Selvom vi måske aldrig får en fuldstændig redegørelse for handlerne, der blev foretaget i dagene mellem Trumps toldannoncering og hans tilbageskridt, har finansanalytikere allerede bemærket usædvanlig handelsaktivitet i specifikke sektorer. Nogle aktier oplevede massive volumenstigninger, der ikke stemmer overens med typisk markedsadfærd. Optionskontrakter blev åbnet og lukket med mistænkelig timing.

Og hvis fortiden er en indikation, så forvent ikke meget ansvarlighed. SEC er underfinansieret og udrustet, når det kommer til at overvåge den finansielle elite. Medmindre nogen slår alarm eller efterlader en åbenlys spor, kan sandheden forblive begravet—sammen med de formuer, der stille blev skabt.

For dem, der holder øje med situationen, er mønsteret indlysende. En højprofileret annonce forårsager panik. En overraskende tilbagerulning fører til en rebound. Og nogen, et sted, griner hele vejen til banken.

Konklusionen er, at dette ikke blot var en politisk vobling. Det var en perfekt timet markedshændelse, der netop gav gavn til dem med insiderkendskab. Når man ser på de mennesker omkring Trump—billionærer, handelsfolk, virksomheders interesser—begynder det at føles mindre som en tilfælde og mere som et koordineret spil.

Så, har vi netop været vidne til insiderhandel? Jeg tror, vi har. Måske ikke i den traditionelle, klarlæggende forstand. Men opsætningen, spillerne, og udbyttet er alle der. I Trumps Amerika er hver politisk ændring en mulighed—for de rige til at blive rigere. Og denne her? Den ligner svindelen i årtiet.